helsehelte.dk

Diagnostic Changes in the DSM-V for Eating Disorders

Den femte udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-V) introducerede flere vigtige ændringer i diagnosen af spiseforstyrrelser. DSM-V er et klassificeringssystem udarbejdet af American Psychiatric Association (APA) og anvendes af sundhedspersonale verden over til at diagnosticere psykiske lidelser. I denne artikel vil vi udforske de vigtigste diagnostiske ændringer i DSM-V for spiseforstyrrelser og deres implikationer for behandling og forståelse af disse lidelser.

1. Anorexia Nervosa

Tidligere krævede diagnosen af anorexia nervosa et vægttab på mindst 15% under normalvægten. DSM-V ændrede denne kriterium til et vægttab på mindst 15% eller en body mass index (BMI) under 17,5. Derudover blev den amenorré-komponent (manglende menstruation hos kvinder) ændret til en mere inkluderende formula, der tager højde for manglende menstruation hos både cisgender og transgender individer.

Desuden blev kriteriet for selvopfattelse justeret for at inkludere en vedvarende forstyrrelse i, hvordan personen opfatter sin vægt og form. Dette fokuserer på, hvordan personen oplever sin krop og bidrager til en mere holistisk forståelse af sygdommen.

2. Bulimia Nervosa

DSM-V opdaterede kriteriet for bulimia nervosa ved at reducere antallet af tvangsmæssige overspisningsanfald og opkastninger fra to til en gang om ugen i løbet af de sidste tre måneder. Dette forsøger at fange forskellen mellem bulimia nervosa og andre former for overspisning og opkastning, der kan være mere sporadisk eller sjælden.

Yderligere blev diagnosen udvidet til at omfatte purgemetoder såsom misbrug af afføringsmidler, diuretika eller motionsspecifikke metoder. Dette afspejler det brede spektrum af negative adfærdsmønstre, der kan være forbundet med bulimia nervosa.

3. Binge Eating Disorder

Binge Eating Disorder (BED) er en af de nyeste tilføjelser til DSM-V. Det blev tidligere betragtet som en kategoriløs lidelse og kun inkluderet i DSM som en videspændende kategori. I DSM-V blev BED anerkendt som en separat diagnose og fik sine egne diagnostiske kriterier.

For at blive diagnosticeret med BED kræver det nu mindst et overspisningsanfald om ugen i løbet af de sidste tre måneder. Dette ændrer sig fra tidligere definitioner, der ikke specificerede et minimum antal episoder. Ved at give BED sin egen diagnose giver dette sundhedspersonale mulighed for at adressere specifikke problemer, som folk med BED står over for, og tilbyde en mere målrettet behandling.

4. Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder

En anden betydelig tilføjelse til DSM-V var indførelsen af Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder (ARFID). ARFID erstattede feeding disorder of infancy or early childhood, og fokuserer på begrænsninger eller undgåelse af bestemte fødevarer på grund af fødevarens egenskaber, som kan være relateret til smag, tekstur eller tidligere traumer.

ARFID blev inkluderet for at hjælpe med at diagnose individer, der oplever betydelige spiseforstyrrelser uden at opfylde kriterierne for andre spiseforstyrrelser som anorexia nervosa eller bulimia nervosa. Ved at give ARFID sin egen diagnose muliggøres bedre identifikation og behandling af denne specifikke lidelse.

5. Other Specified Feeding or Eating Disorder (OSFED)

En væsentlig ændring i DSM-V var introduktionen af Other Specified Feeding or Eating Disorder (OSFED). OSFED erstattede kategorien eating disorder not otherwise specified (EDNOS) i DSM-IV. OSFED inkluderer nu underdiagnoser som atypisk anorexia nervosa, atypisk bulimia nervosa og purging disorder.

OSFED blev oprettet for at fange de tilfælde, hvor personens symptomer ikke opfyldte alle kriterierne for en specifik spiseforstyrrelse, men stadig udgjorde en alvorlig trussel mod persons fysiske og mentale sundhed. Dette gør det muligt for sundhedspersonale at diagnosticere og behandle individer, der falder ind i denne gråzone og hjælpe dem med at få den nødvendige støtte.

Konklusion

Diagnostic Changes in the DSM-V for Eating Disorders repræsenterer en vigtig opdatering inden for psykiatrisk praksis. Disse ændringer giver sundhedspersonale mulighed for at diagnosticere og behandle spiseforstyrrelser mere præcist og målrettet. Ved at inkludere nye diagnoser som BED og ARFID anerkender DSM-V også behovet for at forstå og behandle en bred vifte af spiseforstyrrelser. Det er afgørende for at sikre, at personer med spiseforstyrrelser modtager den rette støtte og behandling for deres individuelle behov.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er DSM-V?

DSM-V (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition) er en internationalt anerkendt manual, der bruges til at diagnosticere og klassificere psykiske lidelser.

Hvad er spiseforstyrrelser?

Spiseforstyrrelser er en gruppe af psykiske lidelser, der er kendetegnet ved usunde spisevaner og bekymring omkring vægt og krop.

Hvad er ændringerne i DSM-V for spiseforstyrrelser?

I DSM-V blev der foretaget flere vigtige ændringer i diagnosticeringen af spiseforstyrrelser, herunder oprettelsen af en separat kategori for unspecificerede spiseforstyrrelser og tilføjelsen af nye lidelser som binge eating disorder.

Hvad er kendetegnene ved anoreksi nervosa ifølge DSM-V?

Ifølge DSM-V skal diagnosen anoreksi nervosa opfylde kriterier som vægttab eller vedvarende undervægt, intens frygt for at tage på i vægt og forstyrret kropsopfattelse.

Hvad er kendetegnene ved bulimi nervosa ifølge DSM-V?

Ifølge DSM-V skal diagnosen bulimi nervosa opfylde kriterier såsom gentagne episoder af overspisning efterfulgt af kompenserende adfærd, forstyrret selvopfattelse og vægtkontrol.

Hvad er kendetegnene ved binge eating disorder ifølge DSM-V?

Ifølge DSM-V skal diagnosen binge eating disorder opfylde kriterier såsom gentagne episoder af overspisning uden regelmæssig brug af kompenserende adfærd og følelse af følelsesmæssig eller psykologisk stress forbundet med overspisningen.

Hvilke typer af spiseforstyrrelser er inkluderet som unspecificerede spiseforstyrrelser ifølge DSM-V?

Unspecificerede spiseforstyrrelser i DSM-V inkluderer tilstande, der ikke opfylder kriterierne for specifikke spiseforstyrrelser såsom atypisk anoreksi nervosa eller form for overspisningsforstyrrelse.

Hvordan påvirker ændringerne i DSM-V diagnosticeringen af spiseforstyrrelser?

Ændringerne i DSM-V hjælper med at forbedre diagnosticeringsprocessen ved at tilføje nye lidelser og tydeligere definere kriterierne for forskellige spiseforstyrrelser.

Hvordan kan en korrekt diagnose hjælpe personer med spiseforstyrrelser?

En korrekt diagnose kan være afgørende for at sikre, at personer med spiseforstyrrelser får den rette behandling og støtte, da forskellige spiseforstyrrelser kan kræve forskellige tilgange til behandling.

Er DSM-V det eneste værktøj til diagnosticering af spiseforstyrrelser?

Nej, DSM-V er et værdifuldt redskab til diagnosticering af spiseforstyrrelser, men sundhedspersonale kan også bruge andre kliniske interviews og vurderingsredskaber til at supplere diagnosticeringen.

Andre populære artikler: Hvordan man kan genkende og håndtere følelsen af angstEnsidigt forhold: Tegn, årsager, virkninger og håndtering Prolongeret Fokus på Negative Øjeblikke Kan Påvirke Mental Sundhed Hvordan håndterer du stress og frustration forårsaget af computere?How Childhood Emotional Abuse Changes the Brain Hvad betyder det at være egocentrisk? 4 tegn på seksuel spænding og hvordan man håndterer det Sådan taler du med din partner om sex under menstruation Cannabisbrugsforstyrrelse: Definition, symptomer, behandlingAsk a Therapist: Sådan håndterer jeg dårlige minderTriangulation i psykologiLesbiske og biseksuelle kvinder står over for større barrierer i behandlingen af alkoholmisbrugOar Health Online Therapy Anmeldelse – En Dybdegående GennemgangEcstasy (MDMA eller Molly): Anvendelser, virkninger, risiciThe Danger of Using Alcohol for Pain ReliefFish Oil: Mentale sundhedsfordele, bivirkninger, dosering og interaktionerGastroparesis og spiseforstyrrelsesgenopretningHvad er Asperger Syndrom?Skal børn tage antidepressiv medicin?Grunde til at arbejde indenfor sundhedssektoren