Typer af variable i psykologisk forskning
Psykologisk forskning indebærer at undersøge og analysere forskellige typer af variable. Variable er enheder, der varierer og kan måles, manipuleres eller observeres i en forskningsundersøgelse. Disse variable giver forskere mulighed for at studere og forstå forskellige aspekter af den menneskelige adfærd og mentale processer.
Uafhængige og afhængige variable
I psykologisk forskning er de mest almindelige typer af variable de uafhængige og afhængige variable. Den uafhængige variable er den, som forskeren manipulerer eller ændrer for at se, hvilken effekt den har på den afhængige variable. Den afhængige variable er den, som forskeren måler eller observerer for at se, hvordan den ændres som en reaktion på de manipulationer, der udføres på den uafhængige variable.
For eksempel i en undersøgelse, der søger at undersøge sammenhængen mellem søvnmængde og kognitive præstationer, kan den uafhængige variable være mængden af søvn, som deltagerne får, og den afhængige variable kan være deres kognitive præstationer i en opgave. Forskeren kan manipulere den uafhængige variable ved at ændre deltagerens søvnbehov, og derefter måle effekten på deres kognitive præstationer, som er den afhængige variable.
Extraneous variable
Udover de uafhængige og afhængige variable er der også såkaldte ekstranevariabler. Ekstrane variable er variable, der ikke er af interesse for forskningsundersøgelsen, men som kan påvirke resultatet eller forholdene i undersøgelsen. For at sikre, at resultaterne er gyldige og præcise, er det vigtigt at kontrollere eller tage højde for disse ekstrane variable.
Et eksempel på en ekstrane variabel i en undersøgelse, der undersøger effekten af en ny undervisningsmetode på elevernes præstationer, kan være elevernes motivation eller tidligere viden. Forskeren er primært interesseret i at se, hvordan undervisningsmetoden påvirker elevernes præstationer, men motivation og tidligere viden kan også have en indflydelse på resultaterne.
Kontrolvariable
Inden for psykologisk forskning er det vigtigt at kontrollere så mange variabler som muligt for at sikre, at forskningsresultaterne er pålidelige og kan generaliseres til en bredere population. Kontrolvariable er variable, som forskeren ønsker at holde konstant i en undersøgelse for at isolere effekterne af den uafhængige variable på den afhængige variable.
For eksempel i en undersøgelse, der ser på effekten af forskellige behandlingsmetoder på angstniveauet hos patienter, kan forskeren ønske at kontrollere variabler som alder, køn og tidligere psykologisk behandling for at sikre, at eventuelle forskelle i angstniveauet kan tilskrives forskellen i behandlingsmetoder og ikke andre faktorer.
Konklusion
I psykologisk forskning er der forskellige typer af variable, der spiller en vigtig rolle i at undersøge og forstå den menneskelige adfærd og mentale processer. Uafhængige og afhængige variable er centrale for at undersøge årsag-virkning forhold, mens kontrollerede variable og kontrolvariable sikrer, at forskningsresultaterne er pålidelige og generaliserbare. Ved at være opmærksom på og håndtere disse variable kan forskere opnå mere præcise og valide resultater i deres forskningsundersøgelser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen mellem en uafhængig variabel og en afhængig variabel i psykologisk forskning?
Hvad er eksempler på uafhængige variabler i psykologisk forskning?
Hvad er eksempler på afhængige variabler i psykologisk forskning?
Hvad er eksempler på psykologiske variable i forskning?
Hvad er en ekstraelement variabel i psykologisk forskning?
Hvad er kontrolvariable i psykologisk forskning?
Hvad er en operationel definition af variabler i psykologisk forskning?
Hvem måler den uafhængige variabel i et psykologisk eksperiment?
Hvordan manipulerer eksperimentatoren den uafhængige variabel i et psykologisk eksperiment?
Hvad er forskellen mellem en uafhængig variabel og en afhængig variabel i psykologisk forskning?
Andre populære artikler: The Importance of Gratitude in the Time of COVID • Hvad skal man gøre efter et tilbagefald? • Hvad skal man gøre efter et tilbagefald? • Forbedr din meditation med røgelse • Jeg prøvede det: At-Home Ketamineterapi • Hvordan meditation påvirker sind og krop • Nostalgi: Sådan kan du nyde det og de potentielle ulemper • Dissociation ved ADHD • 3 Thought Stopping Techniques: Sådan stopper du negative tanker • Hvad er hippocampus? • When to Take Xanax for Social Anxiety Disorder • How to Blive Mindre Selvbevidst i Sociale Situationer • Study Guides til Psykologistuderende • Nonverbal Learning Disability (NVLD) • Hvad skal man gøre, hvis man føler skyld over sin succes? • What the Receiving Gifts Love Language Means for a Relationship • The Types and Signs of a Masochist • Wernickes område: Beliggenhed, funktion, Wernickes afasi • Dunning-Kruger-effekten: En overvurdering af evner • Spectrophobia: Sådan overvinder du frygten for spejle