Når et familiemedlem bliver syg, er det naturligt, at de nærmeste ønsker indsigt i behandlingen og de beslutninger, der træffes. Men patientjournaler indeholder personfølsomme oplysninger, og derfor er adgangen til dem nøje reguleret af lovgivningen. Mange pårørende oplever usikkerhed omkring, hvornår de må se journalen, og hvordan de skal gå frem. Her får du et overblik over reglerne – og de praktiske skridt, du kan tage.

Udgangspunktet: Patienten bestemmer

Som hovedregel er det kun patienten selv, der har ret til at se sin journal. Det gælder uanset alder, sygdom eller relation til andre. Journalen er patientens personlige dokumentation, og sundhedspersonalet har tavshedspligt.

Hvis patienten er i stand til at give samtykke, kan han eller hun give en pårørende adgang – enten mundtligt eller skriftligt. Det kan for eksempel være en ægtefælle, et voksent barn eller en nær ven. Samtykket kan være generelt eller begrænset til bestemte oplysninger eller en bestemt periode.

Det er altid en god idé at få samtykket skrevet ned, så der ikke opstår tvivl senere.

Når patienten ikke selv kan give samtykke

Der kan opstå situationer, hvor patienten ikke er i stand til at give samtykke – for eksempel på grund af bevidstløshed, alvorlig sygdom eller nedsat mental funktion. I sådanne tilfælde kan sundhedspersonalet videregive oplysninger til de nærmeste pårørende, hvis det vurderes nødvendigt for at varetage patientens interesser.

Det betyder dog ikke, at de pårørende får fuld adgang til journalen. De kan få relevante oplysninger om patientens tilstand, behandling og fremtidsudsigter, men ikke nødvendigvis indsigt i hele journalen.

Hvis patienten er under 18 år, har forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt ret til at se journalen. Når barnet fylder 15 år, får det dog selvstændig ret til at give samtykke, og forældrenes adgang kan begrænses.

Efter patientens død

Når en patient dør, ophører tavshedspligten ikke automatisk. De pårørende har ikke automatisk ret til at se journalen, men kan søge om adgang. Myndighederne kan give tilladelse, hvis der foreligger en særlig grund – for eksempel hvis de pårørende ønsker indsigt for at forstå dødsårsagen eller klage over et behandlingsforløb.

Anmodningen sendes til det hospital eller den læge, der har ført journalen. Der foretages en konkret vurdering, hvor hensynet til afdødes privatliv vejes op mod de pårørendes behov for indsigt.

Sådan søger du om aktindsigt

Hvis du som pårørende ønsker at se en patientjournal, skal du sende en anmodning om aktindsigt til den relevante sundhedsmyndighed – typisk hospitalet, lægen eller regionen. Du kan gøre det digitalt via borger.dk eller ved at kontakte afdelingen direkte.

Anmodningen skal indeholde:

• Navn og CPR-nummer på patienten
• Din relation til patienten
• Formålet med anmodningen
• Eventuelt dokumentation for samtykke eller fuldmagt

Myndigheden skal som udgangspunkt svare inden 7 arbejdsdage. Hvis anmodningen afvises, har du ret til at få en skriftlig begrundelse og mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager.

Hvad du kan forvente at få indsigt i

Adgangen til journalen kan være helt eller delvist begrænset, afhængigt af situationen. Du kan typisk få indsigt i:

• Diagnoser og behandlingsforløb
• Lægens vurderinger og beslutninger
• Medicin og prøveresultater

Men oplysninger, der vurderes at kunne skade patienten eller andre, kan undtages. Det gælder også notater, der alene er til sundhedspersonalets eget brug.

Et spørgsmål om tillid og samarbejde

Selvom reglerne kan virke strikse, er formålet at beskytte patientens privatliv og sikre tillid mellem patient og sundhedspersonale. I mange tilfælde kan åben dialog være en bedre vej end formel aktindsigt. Hvis patienten samtykker, kan de pårørende inddrages i samtaler og beslutninger uden at få fuld adgang til journalen.

Det vigtigste er at finde en balance, hvor både patientens ret til fortrolighed og de pårørendes behov for viden bliver respekteret.

Læs også:

Alternativ eller evidensbaseret? Sådan finder du vej i behandlingsjunglen

Læge

Alternative behandlinger vinder frem, men hvordan ved du, hvad der virker – og hvad der blot lover mere, end det kan holde? Denne artikel guider dig til at forstå forskellen mellem evidensbaserede og alternative metoder, så du kan træffe informerede valg for dit helbred.

Tag ansvar for din medicin – få overblik og tryghed i din hverdag

Læge

Det kan være en udfordring at holde styr på flere typer medicin, doseringer og recepter. Læs hvordan du kan skabe overblik, bruge digitale hjælpemidler og samarbejde med din læge og dit apotek for at tage din medicin sikkert og trygt.

Forebyg udbrændthed: Skab balance mellem arbejde og fritid

Læge

Oplever du, at arbejdet fylder for meget – også når du har fri? Læs, hvordan du kan forebygge udbrændthed ved at sætte grænser, prioritere pauser og skabe en hverdag, hvor både arbejde og fritid får plads.

Sådan får du adgang til en speciallæge via sundhedssystemet

Læge

Det kan virke kompliceret at få en tid hos en speciallæge, men processen er enkel, når du kender trinene. Læs hvordan du går fra egen læge til speciallæge, hvad du skal være opmærksom på undervejs, og hvordan du får mest muligt ud af dit forløb.

Kort sagt

• Patienten har som udgangspunkt eneret til sin journal.
• Pårørende kan få adgang med samtykke – eller i særlige tilfælde uden, hvis patienten ikke selv kan give det.
• Efter dødsfald kræver indsigt en konkret tilladelse.
• Anmodning om aktindsigt sendes til den relevante sundhedsmyndighed.

At kende reglerne kan gøre det lettere at navigere i en svær tid – og sikre, at både patientens og de pårørendes rettigheder bliver respekteret.