Self-Handicapping og Ego-beskyttelse til en høj pris

Self-handicapping, eller selv-sabotage, er en psykologisk strategi, hvor en person bevidst skaber eller finder undskyldninger og barrierer for ikke at yde sit bedste eller tage ansvar for sine handlinger. Dette er et forsøg på at beskytte ens ego og undgå at mislykkes eller blive set som inkompetent. Selvom dette kan virke som en effektiv måde at beskytte egoet på kort sigt, kan det have negative konsekvenser på lang sigt, da det begrænser ens potentiale og forhindrer vækst og udvikling.

Eksempler på self-handicapping

Der er mange forskellige eksempler på self-handicapping, og det kan variere afhængigt af individet og situationen. Nogle almindelige eksempler inkluderer:

• Prokrastinering – udskyde opgaver og arbejde til sidste øjeblik for at have en undskyldning for dårlige resultater.
• Underpræstere – bevidst undlade at give sit bedste for at have en undskyldning for manglende succes.
• Skabe distraherende miljøer – udsætte sig selv for distraheringer for at have en undskyldning for dårlig præstation.
• Undgå ansvar – placere skylden på andre eller eksterne faktorer for ikke at blive set som en fiasko.

Disse er blot nogle få eksempler på self-handicapping, og der kan være mange andre måder, hvorpå mennesker forsøger at undgå at tage ansvar for deres succes eller fiasko.

Hvorfor self-handicapping?

Mennesker engagerer sig i self-handicapping af flere årsager. En af de primære årsager er at beskytte ens ego og undgå at blive bedømt som inkompetent eller fiasko. Ved at skabe hindringer eller undskyldninger for ikke at præstere sit bedste, kan folk rationalisere og retfærdiggøre dårlige resultater og undgå at blive set som inkompetente.

Derudover kan self-handicapping også være et forsøg på at beskytte ens selvopfattelse. Hvis man ikke præsterer sit bedste, kan man rationalisere manglende succes ved at sige, at man ikke forsøgte hårdt nok eller at man blev holdt tilbage af ydre faktorer. Dette kan give en følelse af kontrol og opretholde en positiv selvopfattelse, selv i tilfælde af fiasko.

Konsekvenser af self-handicapping

Trods de mulige kortsigtede fordele ved at praktisere self-handicapping kan der være betydelige langsigtede konsekvenser. Nogle af disse konsekvenser inkluderer:

• Begrænset personlig vækst – ved ikke at tage ansvar for ens handlinger og undgå at præstere ens bedste, kan man gå glip af muligheder for læring og vækst.
• Nedsat selvværd – ved at undlade at præstere ens bedste kan man få en følelse af at være inkompetent eller bekræfte negative selvopfattelser.
• Mistet tillid fra andre – ved at undlade at præstere ens bedste kan man miste tillid og respekt fra andre, der forventer succes og engagement.
• Tabt muligheder – ved at undgå ansvar og præstation kan man gå glip af muligheder for karriereudvikling og personlig succes.

At bryde self-handicapping mønstre

Da self-handicapping kan have negative konsekvenser på lang sigt, er det vigtigt at identificere og bryde disse mønstre. Her er nogle trin, der kan hjælpe med at bryde self-handicapping:

1. Øg bevidsthed – det første skridt er at blive opmærksom på ens selv-saboterende adfærd og motivet bag den.
2. Udfordre negative tanker – identificer og udfordr de negative tanker og overbevisninger, der opretholder self-handicapping.
3. Sæt realistiske mål – sæt realistiske og opnåelige mål for at undgå følelsen af overvældelse og undskyldning for ikke at præstere ens bedste.
4. Søg støtte – søg støtte fra venner, familie eller en terapeut for at hjælpe med at ændre mønstre og opbygge selvværd.
5. Praktisér selvaccept – accepter, at ingen er perfekte, og at fejl og fiasko er en naturlig del af livet. Dette kan reducere frygt for fiasko og behovet for at self-handicappe.

Ved at tage disse skridt kan man bryde self-handicapping mønstre og begynde at tage ansvar for sin succes og udvikling.

Self-handicapping er som at skyde sig selv i foden for at undgå at skulle løbe et maraton. – Ukendt

Andre populære artikler: Typer af variable i psykologisk forskning • Naturlige midler til ADHD: Tilskud og livsstil • If Youve Met the Right Person at the Wrong Time, Heres How to Cope • Mindful meditation for angst • Hvordan man kan være mere kærlig • De forskellige bevidsthedstilstande • The Psychology of Racism • Antidepressiva og følelsesmæssig sløvning: Årsager og behandling • Aspergers vs. ADHD: Symptomer, årsager, behandling • Profile af Liebowitz Social Angst Scale (LSAS) • Hvad er Thematic Apperception Test (TAT)? • Music Meditation: En dybdegående guide til praksis af musikmeditation • Peer Collective Online Therapy Review • How to Blive Mindre Selvbevidst i Sociale Situationer • 10 ting jeg gør, når jeg ikke føler mig mentalt stærk • Why You Shouldnt Feel Sorry for Yourself • Sådan behandler du følelser uden at glide ned i grubleri • Small Talk: De bedste og værste emner at tale om • Accelerated Experiential Dynamic Psychotherapy • Tegn på vold i hjemmet